Café Broen
Tekst: Leif Nielsen
Foto: John Mortensen
Onsdag d. 28. januar 2015 kl. 16.00, blev den længe ventede Café Broen indviet med 47 fremmødte.
Leif Nielsen bød velkommen med ordene: "Café Broen er ikke alene et værksted for brobyggere, men også et værested for mennesker, der bare har en længsel efter fællesskab med andre, og som holder af at synge både nye som gamle sange, og samtidig få et godt ord med hjem".
Herefter sang koret FiftyMore den meget smukke keltiske sang "Here is love".
Efter fællessange fik kirkens præst Claus Bækgaard ordet. Han ønskede tillykke med Caféen, og delte ønsket om, at den må blive til megen velsignelse.
Claus berettede videre om, at en bro også kan være et nyttigt værktøj for at nå/få tilgivelse, at vi bør stræbe efter at gengælde ondt med godt.
Efter yderligere 3-4 fællessange læste Ole Bækgaard et ”gå-hjem-ord” fra bibelen, inden man til afslutning sang den keltiske velsignelse "Må vor Gud være med dig".