PlæneTræf 22. august 2018
Foto: Preben Sonne / Leif Nielsen
Tekst: Jens Larsen
Onsdag d. 22. august 2018, mødte 55 feststemte seniorer frem på adressen i Lyndby kl. 14.
Med festlige sommer dækkede borde på den store skyggefulde terrasse, kunne alle fremmødte sidde og nyde den skønne sensommer dag. Først bød formanden velkommen til hans, for mange, nye hjem, og glædede sig over, at STR kunne begynde efterårssæsonen med så mange glade deltager.
Efter en kort præsentation af dagens program, gav Jens en orientering om stedets historiske betydning.
Så kom kaffen på bordet samt hjemmebagte kager og lækre lagkager.
Efter en times tid, måtte formanden skære igennem den hyggelige snak, for vi skulle videre i programmet. Punktet var ferieminder. Vita berettede omkring hendes situation, dernæst fortalte Lis om sit ophold på Seniorhøjskolen i Kolding og Henning om en spændende tur til Nordkap, og dernæst berettede Annette om sit ophold på Sommerhøjskolen ved Rebild. Så fik Ole ordet til en kort tale, over temaet de 4 B`er, Biblen, Bønnen, Bordet og Broderskabet.
Herefter var der ikke mindre end en verdens præmierer på to spritnye salmer digtet af Ole Bækgaard, med henblik på kirkelige anledninger ved Allehelgen gudstjenesten i begyndelsen af november.
Herefter var der frit samvær i den dejlige have, hvor de behagelige havestole flittigt blev benyttet.
Efter et par timer, kørte ganske få tilbage til Roskilde. Der var nu mulighed for de resterende gæster at få grillet deres medbragte mad på de to tændte grill, og tale videre med de omkring siddende, om denne sommers oplevelser, inden hele arrangementet sluttede sammen med den nedgående sol. Og alle kunne skilles en oplevelse rigere af en festlig start på efteråret i SeniorTræf.