SeniorTræf Roskilde

Vindingevej 32

4000 Roskilde

 
mob: 2533 8810
mob: 5363 5359

  kontakt  SeniorTræf

 

HOME Kalender Billedgalleri Information    

 


 
 
Vis som diasshow
Klik på billedet og se stort
Sommerfest 25. august 2021
Foto: Preben Sonne
Tekst: Jens Larsen

På en overskyet sommer eftermiddag, mødte 50 meget forventningsfulde deltagere op på adressen Lyndbyparken 9, Kirke Hyllinge.
Årsagen var at SeniorTræf Roskilde afholdt sin længe ventede sommerfest. Alle var glade for at det nu var muligt at mødes igen uden mundbind. Sidste gang STR holdt møde var i oktober 2020, og da der så kom endnu en corona nedlukning, blev det først nu muligt at mødes, så alle følte en glæde over at kunne dyrke fællesskabet i STR.
Grundet det lidt kølige sommervejr, var alle bænket op inde i den rummelige og dejlige stue. Efter en varm velkomst af Leif Nielsen, blev ordet givet videre til Jan Haslund, som talte om, at vi alle kan få fornyet vore kræfter, ligesom Samson fik nye kræfter, da håret igen begyndte at vokse.
Herefter blev der budt på skønne hjemmebagte boller, perfekt bagt af Elin Hansen. Det var tydeligt at gensynsglæden var stor blandt de fremmødte, da snakken var meget livlig, så der knap var tid til at den velbryggede kaffe kunne drikkes. Det var ved at koste et par af formandens glas, da Leif forsøgte at skaffe ro i stuen for at give plads til ferieminder og andre indlæg.  
Et punkt på eftermiddagens program var en musikalsk afdeling. Sang og musik af Arne og Johannes (Arnes ”skygge”, som Johannes kaldte sig selv), Arne med guitar og Johannes med keybord. Deres indslag var en blanding af gospel, soul og åndelige sange. Evangeliske, og livsglade sange.
De fortalte blandt andet vidnesbyrd om besøg i Rumænske fængsler, med kummerlige forhold. De havde sunget og spillet for livstidsfanger, hvor mange blev så berørt af deres sang og musik, at de kom til tro på Jesus og tog imod Ham. De sluttede deres program med at alle sang ” O store Gud…”
Herefter blev der tid til en strække ben pause inden den fra foråret udskudte generalforsamling skulle afholdes, som så blev afviklet stille og roligt.
Så blev der igen tid til en lille pause, inden selskabet kunne nyde den store seniorbuffet, som var muliggjort af et økonomisk tilskud fra Danske Seniorers ældrepakke.
Det var som om vejret og solen også havde tænkt sig at deltage i festen, for nu var det blevet fint sommervejr, så alle gæster, der havde lyst, kunne gå ud og nyde vejret under den store overdækkede terrasse, eller gå en tur rundt i den skønne velholdte have, og skaffe sig appetit til den velanrettede og særdeles velsmagende seniorbuffet, med dertil hørende drikkevare.
Da mørket faldt på, var tiden inde til at slutte denne hyggelige sommerfest, med glade og mætte gæster, som ser frem til det næste møde om 14 dage.
     
  Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede
  Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede
  Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede
  Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede   Tryk for at se stort billede
  Tryk for at se stort billede